Vidste du, at planter er forudsætning for liv og den ilt, vi indånder? Uden planter, intet liv!
Så længe jeg kan erindre, har jeg været optaget af naturen. Af planter og blomster. Af dyr og insekter. At få øje på en bi med benene tunge af pollen, der flyver fra et kronblad til et andet.
Det er uendeligt inspirerende, og i alle de fortællinger, jeg kan aflæse i landskaberne, og linjerne i sandet ved vestkysten, i planternes matematiksystem og træets knoklede rodnet, finder jeg fortællingen om mig selv og min forhistorie. Jeg er natur, mennesket er natur.